![]() Af Steen Larsen. Foto Leif Betjent 20 GRIN'ere deltog i GRIN's generalforsamling onsdag d.20/11. Alt forløb som det altid gør på en GRIN generalforsamling og den var da også overstået på 31 minutter. Torsten var som altid dirigent og Finn Larsen og Harly Olsen blev begge genvalgt. Den helt store forskel var at Torben From som i de sidste 7 år har været suppleant nu endelig har opnået den store ære at blive fuldgyldigt bestyrelsesmedlem, han afløste Heinrich Pohl. Ny suppleant blev storebror Henning From, så det bliver i familien. Jørgen F. Andersen genvalgtes som revisor og Otto Møller afløste Knud Christiansen som revisorsuppleant. Hermed er Langø helt ude af GRIN's ledelse. Læs mere om "Pølsedramaet" kapitel 2. Tryk Read More ![]() Af Leif Thygesen Atter i år har Nakskov Roklub deltaget i Motionsturneringen, der er en uhøjtidelig kilometer-konkurrence for danske roklubber, hvor man sammenligner ud fra, hvad de aktive roere har præsteret i gennemsnit. Ved afslutningsfesten blev det oplyst, at der tilsammen var roet 13.085 kilometer i Nakskov Roklub, men dette tal skal renses for kilometer roet i de udstationerede både, gæsteroere og andre ”lånte fjer” – så når tallet er korrigeret for dette havner vi på 9.699 kilometer roet af 41 roere. Det giver et gennemsnit på 236,561 km/roer, hvilket udløste en plads som nummer fem i 4. division i Motionsturneringen. Læs mere i 2. sektion eller brug denne genvej ![]() Af hjemmesidens udsendte – Ebbe Andersen 27 feststemte roere med ledsagere samledes for at få en festlig afslutning på årets rosæson. Efter pænt at have hilst på, en stille velkomstøl og lidt snak, bød formand Poul-Erik Wulff-Høyer, som det sig hør og bør, velkommen, og alle fandt en plads ved de veldækkede borde. "Desværre" ikke plads til alle i køkkenet Bestyrelsen havde forinden været godt i gang med tilberedningen af en lækker tredelt buffet. Første afdeling var selvfølgelig sild - de almindelig marinerede sild, go’e stegte saltsild med sennep og så Jennys berømte Helmers sild. Anden afdeling var tarteletter med høns i asparges, lun leverpostej godt garneret med bacon samt flæskesteg med rødkål. Tredje afdeling var diverse oste med druer – og så kunne der ikke klares mere – lige nu. Oprydningen/opvasken blev eksemplarisk klaret ved fordeling mellem bordafsnittene – hvoraf nogle hold var så store, at der (heldigvis) ikke var plads til alle i køkkenet! Læse mere. Tryk Read more ![]() Det er jo ikke de helt store overskrifter Nakskov Roklubs kaproningsafdeling har trukket i denne sæson. En syvendeplads i Præstø, en tiende- og en femteplads i Nakskov, en ottendeplads i København, en 17. plads i Kolding og endelig en 22. plads i Copenhagen Harbour Race. Læs Leif Thygesens essay om Copenhagen Harbour Race i 2. sektion eller brug denne genvej ![]() Af Ebbe andersen Til Afslutningsfesten skal der pr. tradition uddeles pokaler. Men klubben har faktisk en stribe pokaler med en lang historie, som ikke alle kender. Det skrev jeg en artikel om til Årebladet, men på grund af pladsmangel blev den lagt i skuffen til senere brug - og lige på engang var Årebladet der ikke mere! Nu er anledningen der, så artiklen er hentet op af skuffen - så læs "Hva' med pokalerne" i sektion 2 eller brug denne genvej ![]() Tekst og foto Steen Larsen To toåres og to fireåres både gik på vandet på GRIN's sidste roaften. Efterfølgende var 23 medlemmer samlet til stegt flæsk og persillesovs, samt hvad der til hører. Det var en meget stolt Otto Møller, der strøg standeren alt i mens Finn blæste i sin formandsfløjte. Se flere billeder fra arrangementet. Tryk "Read more" ![]() af webredaktør Leif Thygesen Kunne ikke finde server! Denne triste meddelelse fik man i ca. 36 timer i tidsrummet 8 - 9. oktober, hvis man forsøgte at komme ind på nakskovroklub.dk. Og det er selvfølgelig webredaktørens gebet. Men når man har fejret mange fødseldage, og ikke er en ørn til it, ja så koster det noget tid, at finde ud af hvorfor tingene ikke fungerer. Jagten på fejlen førte mig fra Christiansdalsvej, til Havnegade, så til København, videre til Dallas Texas(jo du læste rigtigt) tilbage til København, en smuttur ud til Otto på Madeskovvej, retur til København og endelig kunne Otto og jeg i samarbejde rette fejlen. Skurken: Vores webhotel - og så siger jeg ikke mere - udover den første mistanke om, at vi ikke havde betalt vores regning var direkte forkert. ![]() Tekst og foto Jørgen F. Andersen Under morgenroning tirsdag d. 8. okt. mødte vi den hvide båd som er vist på billedet. . Der har antagelig været nogle tyve på spil i nattetimerne, idet båden var efterladt drivende rundt mellem Trælholm og Rosnæs uden motor og besætning. Da vi ikke kunne tage båden på slæb kontaktede vi Nakskov Havn, som hurtigt kom til stedet og fik bugseret båden til kaj ved Toldboden. Den grå båd er havnens båd som kom til assistance. |
Arkiv
Juli 2024
|