Ikke underligt at silden på fotoet ser lidt misfornøjet ud. Nu er der igen nogle sild, der må lade livet for at GRINs medlemmer kan mæske sig. Sildeturen finder - traditionen tro - sted sidste søndag i januar: søndag den 26. januar 2014 kl. 08.00. Der er deadline for tilmelding den 17. januar 2014. Se invitationen her Webredaktøren vil langt fra påstå, at antallet af deltagere i dette års julekonkurrence nåede astronomiske højder. Med fem deltagere nåede vi akkurat samme deltagerantal som i 2012. Det er ikke ret mange, men webredaktøren har det med julekonkurrencen, som mange danskere havde det med Allan Simonsen i TV 2´s underholdningsprogram "Vild med Dans": Der skal være en julekonkurrence på nakskovroklub.dk og Allan Simonsen skal være med i "Vild med Dans" - uanset deltagerantal og stivbenethed! Lodtrækningen blev vundet af Pia Olsen, der vil få sin præmie snarest. Løsningen var Hestehovedet og det kunne alle gætte. På fotoet ses Hestehovedet uden sne-camouflage Hvis du er en af dem, der nyder fællesskabet i GRIN, er tiden inde til at betale dit årlige bidrag til GRINs drift. Det kan du gøre på flere måder. Læs mere her. Samtidigt med kontingentopkrævningen er der udsendt program for 2014. Programmet finder du i nakskovroklub.dk´s kalender og desuden er der en samlet oversigt her Søndag den 12. januar inviterer Nakskov Roklub til sikkerhedskursus i Nakskov Svømmehal. Læs hele invitationen her Af Leif Thygesen. Foto Henning From Onsdag den 18. december fejrede Kalles GRIN-gymnastikhold Kalles 90. års fødseldag med blandt andet spisning på Restaurant Sarajevo. GRINs formand Finn Larsen var på pletten med en erkendtlighed i anledning af den runde dag. Læs også det store interview med Kalle andet sted her på nakskovroklub.dk Se flere billeder fra gymnastikholdets fejring af Kalle. Tryk read more. Af Leif Thygesen og Ebbe Andersen Fotos: Jørgen Andersen Morgen/vinterroerne har egentlig nogle gode vaner og traditioner! E’n af dem er, at de indimellem inviterer deres ægtefæller med til en gang spisning og festligt samvær. Om det er for at ”sige undskyld” for at forlade den lune dyne tidligt om morgenen, står hen i det uvisse. Spisningen, stedet og tidspunktet skifter også fra gang til gang, så det ikke bliver for stereotypt. I år skulle det være lidt julemad og Svend Aage og Henrik stod for arrangementet. Læs mere tryk Read more" Søndag den 22. december fylder Kalle 90 år. Læs det store fødseldagsinterview i 2. sektion. Du kan bruge denne genvej Ebbe Andersen skriver kort og godt:
På Ebbe Andersens foto er det Torsten Schultz og Erik Andersen, der lever helt op til arrangementets navn juleGRIN. Se et par billeder mere. tryk Read more. Så præsenterer nakskovroklub.dk endnu en gang læserne for en julekonkurrence, hvor man kan vinde en flot præmie. Vores læsere har de senere år klaget over, at vores konkurrencer var for svære, så i år har vi tilpasset niveauet lidt, så man nok burde kunne gætte det rigtige svar. Hvad hedder lokaliteten? Det drejer sig om at gætte en kendt lokalitet ved Nakskov Fjord. Lokaliteten er opkaldt efter en legemsdel fra et dyr, og billederne til denne artikel burde give et hint om, hvilken lokalitet vi efterlyser. Konkurrencen er åben for alle læsere. Send dit svar i en mail til [email protected] senest tirsdag den 31. december kl. 0.00 og deltag i lodtrækningen om en flot præmie. Se flere billeder og få flere tips. Tryk Read more. Et mange år gammelt stort ønske er ved at blive opfyldt. Nakskov Roklub har anskaffet en container som kan indeholde 15 kajaker og dermed være kajakhotel og aflaste bådhallen. Containeren er købt på Fyn og står forløbig bag klubhuset, men det er meningen, at den nye facilitet skal placeres østligt for klubhuset, ved cykelstativerne, så der vil være let adgang til bådplads og bro fra det nye kajakhotel. Containeren skulle gerne give lidt tiltrængt "luft" i bådhallen og gøre det nemmere at komme ud og ind med de øvrige både |
Arkiv
Juli 2024
|