![]() Ebbe er død. Under forårets første regnvejr, om natten d. 7. maj, sov Ebbe stille ind efter få måneders uhelbredelig sygdom. For alle der kendte Ebbe, og det var mange, er det svært at fatte at denne livsglade og aktive person ikke er blandt os mere. For knapt 75 år siden blev han født i Nakskov, og gennem hele livet følte han sig knyttet til Lolland. Han kendte utallige mennesker fra sin barndom, ungdom, arbejds-, forenings- og familieliv og det var let at lære Ebbe at kende. Han blev uddannet som maskiningeniør og har haft ledende stillinger på både Nakskov Skibsværft og Holeby Diesel. Spejderbevægelsen har siden Ebbes barndom været hans store interesse, og det var der han brugte det meste af sin fritid. Han har ydet en stor indsats for KFUM-spejderne i Nakskov, og i KFUM´s hovedorganisation. Han har til fulde efterlevet spejderbevægelsens gode principper. Læs mere. Tryk Read more ![]() Mød op og være med til dåben i Nakskov Roklub Lørdag den 10. maj 2014 kl. 16.00 Når klubbens nye toåres inrigger døbes. Ønsker du (med familie) at deltage i lidt hygge bagefter, tænder vi op i grillen kl. 17.30. Du/I skal blot selv medbringe kød og tilbehør, roklubben sørger for, at der kan købes drikkevarer til ro-venlige priser. Hvis du/I ønsker at deltage i grillarrangementet, bedes du skrive dig/jer på listen i bådhallen eller give Poul-Erik besked (mobil: 22444944/mail: [email protected]), så vi ved hvor mange vi cirka bliver. På Bestyrelsens vegne Karin Thauner Foto: Klaus Møller døber havkajak ved standerhejsningen 2014. Foto Leif Thygesen ![]() HP og undertegnede har været en tur hos Vejle Bådværft for at besigtige vores nye 2-åres inrigger. Skroget som er hvidt er rigtig flot. Den bliver med blåt dæk. Apteringen er i fuld gang, alt bliver håndlavet. Det er et rigtig godt stykke håndværk de to bådebyggere laver. Alt skrider planmæssigt frem. Leveringen skulle blive i begyndelsen af maj, således den kan døbes den 10. maj. Vi har noget at glæde os til. Poul-Erik Af Leif Thygesen
På grund af min personlige holdning ser jeg mig ikke i stand til at dække fællesmøde mellem NS Roklubs og Nakskov Roklubs medlemmer, holdt onsdag den 9. april 2014. Det strider mod min samvittighed aktivt at være med til at lukke Nakskov Roklub. Webredaktøren erklærer sig hermed inhabil. ![]() Der var pænt fremmøde - også fra Nakskov Roklub - da NS Roklub en regnfuld lørdag formiddag den 5. april hejste standeren. Formand Erik Petersen bød velkommen(billedet) og standerhejsningstalen blev holdt af borgmester Holger Schou Rasmussen, der blandt andet oplyste, at han først var blevet klar over, at der var to roklubber i Nakskov i forbindelse med hans tale i NS Roklub. Borgmesteren glædede sig over udsigterne til mere aktivitet på havnen i forbindelse med bygningen af den nye Storstrømsbro og håbede, at den øgede aktivitet også måtte smitte af på NS Roklub. Standeren blev hejst og så stod den ellers på biksemad. ![]() En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen Det er aldrig morsomt at indrømme, at man har dummet sig – og det hele endte jo godt, så jeg kunne jo bare tie stille. Når jeg alligevel har valgt at fortælle min historie, er det for, at også andre måske kan lære af den. Og jeg er godt klar over, at jeg nu åbner for en syndflod af kommentarer og ideer til, hvad jeg burde have gjort, men det må jeg så tage med. En ting er helt sikkert, jeg har fået en lærestreg af de helt store. Bagefter kan jeg sagtens se, at jeg traf flere forkerte beslutninger undervejs. Beslutninger, der kunne have været fatale, men gudskelov endte alt godt. Det hele kan i virkeligheden koges sammen til en stor fejl: Jeg skulle være blevet på land og ikke være taget ud og ro den dag. ![]() Nedenstående var så årets aprilsnar Der tilbydes kurser i anvendelse af Facebook Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Da nakskovroklub.dk i 2012 åbnede en nyrenoveret side troede webredaktøren, at den skulle virke i mange år. Men nu er det slut. I den nærmeste fremtid lukkes nakskovroklub.dk og nyhedsformidlingen fra Nakskov Roklub vil ske via Facebook. Det giver nogle tekniske fordele, og samtidigt kan vi få væsentligt mere for vores annoncer, så økonomisk bliver det en store gevinst for Nakskov Roklub. Læs mere tryk Read more |
Arkiv
Juli 2024
|