Vi har den 24. oktober taget vores Stander ned for i år, og skal i gang med vintertræningen i roergometre samt motionscykel.
Klubbens maskiner vil blive opstillet på første sal, som vi plejer dog på en måde således, at vi kan overholde alle gældende omkring Corona/Civid19 Maskinerne vil stå med afstande på 2 meter mellem hver. Der vil være 6 roergometre samt 1 motionscykel til rådighed. Læs hele nyhedsbrevet her Kære klubkammerater
Nakskov Roklub er en lille forening, hvor vi har brug for, at alle kræfter bruges positivt til gavn og glæde for foreningen. Desværre har jeg oplevet og hørt en hel del om, at flere af vores medlemmer bruger kræfterne på opslidende diskussioner om dette og hint. Diskussioner der på flere punkter handler om personer og ikke om substans og på ingen måde skaber udvikling. Jeg har undervejs talt med flere medlemmer om problemet. Men dette brev er helt for egen regning. Der har altså ikke siddet et hemmeligt udvalg og arbejdet med sagen. Jeg har valgt at gøre dette helt åbent, så ingen kan sige, at man er gået bag deres ryg.
Standeren strøget til takftaste klapsalver
Nakskovroklub.dk´s redaktør, Leif Thygesen, fik æren af at stryge standeren, der som sædvanligt blev fulgt på vej af formandens fløjte og taktfaste klapsalver. Torsten Schultz udbragte - traditionen tro - et leve for GRIN og Nakskov Roklub. Et leve der rungede højt og flot i klublokalet. Nu går GRIN-roningen i vinterhi, men som sædvanligt arrangeres der selskabelige og sociale sammenkomster i løbet af vinteren. Første gang GRIN igen mødes er mandag den 2. november kl. 19.00 til klubaften. Tryk "read more" og se flere billeder fra standerstrygningen. Tryk på hvert enkelt billede og se det i fuld størrelse L.-Thy Nakskov Idrætscenter har valgt at åbne cafeen. Der er dog restriktioner i forbindelse med beøg i cafeen. Læs mere her
Af Leif Thygesen
I Roinfos landsdækkende Motionsturnering indtager Nakskov Roklub i september 2020 førstepladsen i 2. division. Roinfo skriver: I toppen af 2. division møder vi en vaskeægte sensationen. Nakskov Roklub er rykket ni pladser frem og indtager dermed tronen i 2. division. På dette tidspunkt af året plejer nakskovitterne at indtage en plads i tredje- eller være r…. af fjerde division, men ikke i år. Morgenroerne har for alvor fået gang i aktiviteten. Opdatering: Ni pladsers fremgang er der ingen andre klubber, der præsterer i denne runde. Dermed er Nakskov Roklub rundens "raket". På topscorerlisten indtager Einer Hansen ligeledes førstepladsen i 2. division med 778 kilometer. Kun kilometer roet fra og med den 1. juli tæller med. Nakskov Roklub har en enestående chance for at forbedre sin hidtil bedste slutplacering, der er nummer to i 3. division. Motionsturneringen fortsætter frem til den 31. oktober, men Nakskov Roklub har valgt at stryge standeren den 24. oktober. Lad os trods det håbe, at vi holder hele vejen hjem. Vel roet. Læs hele omtalen af Nakskov Roklub og se billederne her Nakskov Roklub holder som planlagt Standerstrygning
Lørdag den 24. oktober kl. 14.00 Klubben vil være vært ved grillpølser med brød samt 1 øl eller vand. Læs invitationen her Af Poul Erik Wulff-Høyer
Nakskov Roklub havde torsdag i sidste uge besøg af en 9. klasse fra Stormarkskolen, som havde valgt at bruge nogle idrætstimer på, at prøve glæde ved at ro kajak. Elleve elever fra klassen tog mod tilbuddet. De fik en rigtig god og lærerig instruktion af Nakskov Roklubs kajakinstruktør Johnny Krøyer Madsen med hjælp fra nogle af klubbens kajakroere. Instruktionen foregik ud for Nakskov Roklubs bro, hvor eleverne roede frem og tilbage under stor sikkerhed. Klubbens sikkerhedsbåd var under hele forløbet på vandet for at overvåge at alt gik rigtig til. Instruktørerne var også hele tiden ved siden af de enkelte. For at eleverne skulle få lov at deltage skulle det bekræftes, at de havde svømmefærdigheder således at de kunne bjærge sig selv. Desuden skulle forældres tilladelse foreligge skriftligt. Instruktionen foregik i havkajakker som klubben har en del af. Ligeledes råder klubben over turkajakker. Kajakroerne i klubben bruger primært mandag aften til at ro og øve i. Efter roningen var der en kort evaluering, hvor der var meget stor tilfredshed både fra eleverne og lærerens side. Se flere fotos - tryk read more Af Clemme. Foto Clemme og Torsten Schultz
Torsdag den 3. september 2020 kl. 09.00 var sat til starten på GRINs langtur. Det var der fjorten roere, som havde reflekteret på. Alle mødte op med godt humør i solskinsvejr. Der blev sat tre hold, to stk. 4-åres og en 2-åres samt en i følgebåd. Første stop for den ene firer var brændevinsstenen for optankning ellers var det formiddagskaffen på Enehøje. Her var der kaffe og bagerens hjemmebagte kransekagetoppe samt tilbehør. Enkelte var oppe og besøge Peter Freuchen. Turen gik så videre til Albuen i stik modvind, hvor der blev landgang i bunden af havnen. Grillen blev tændt, og der blev serveret grilpølser med brød samt korteletter og kartoffelsalat. Einer påtog sig rollen som grilmester. Der var høflig selvbetjening, og det kendte mærke vin a libitum til. Efter maden begyndte det at blande i vejret, og der blev pakket sammen, og turen gik direkte tilbage til klubben. Vel tilbage var der den sædvanlige gode stemning, og der blev corona-vasket. Fin, fin tur, tak for god deltagelse. Se billedserie fra turen. Tryk read more. Tryk på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse. |
Arkiv
Maj 2024
|